på Traktørstedet, Naturcenter Amager
Onsdag d. 1. maj kl. 19.30
En koncert med naturskønne perler fra barokken.
Pernille Petersen, blokfløjter
Fredrik Bock, lut
Hanna Loftsdottir, barokcello
En aften hvor naturen giver genlyd i musikken -
med udsigt ud over Vestamagers vidder.
Vi rejser tilbage til 1700-tallet, hvor komponisterne blev optaget af at gengive naturens lyde, f.eks. i form af nattergalens fløjten, frøernes kvækken eller vagtelens trilleslag.. Musikken er underholdende og overraskende. De tre musikere, der blandt andet til dagligt spiller i Concerto Copenhagen, spiller på originalinstrumenter fra 1700-tallet. Instrumenterne giver en blid og liflig klang der passer perfekt til denne lydlige pastorale vandring.
Den prisvindende blokfløjtenist Pernille Petersen er kendt som solist og kammermusiker og rejser verden rundt med sine mange fløjter. Hendes internationale karriere har været præget af en genrebrydende nysgerrighed f.eks. i kvartetten KOTTOS og i blokfløjtekvartetten Woodpeckers. Hun har udgivet adskillige plader, heriblandt to soloalbums, hvor også Fredrik Bock og Hanna Loftsdottir medvirker.